Privatsfæren

  • Perspektiv

    Ikke alle børn onanerer, men mange gør og for mange pædagoger kan det være svært at forholde sig til det. Måske synes man, at børns onani er pinligt, hvilket kan skyldes, at det typisk er svært for voksne at huske, hvordan deres egen seksualitet kom til udtryk, da de var børn (Bancroft, Herbenick & Reynolds, 2003; Stevnhøj, 2014).
    Derfor sker det, at børns onani bliver forstået ud fra en voksentolkning deraf. Men børns seksualitet og onani er ikke som voksnes; den er ikke målrettet og bevidst og mindre børn er ikke selv klar over, at de onanerer. De oplever det blot som en rar kildrende fornemmelse i kroppen (Nielsen & Christensen, 1999; Zeuthen, 2012).

    En daginstitution er for børnene et sted, hvor de opholder sig meget og dermed også et sted, hvor de føler sig ”hjemme”. Men i en institution hersker der ofte andre normer end hjemme, bl.a. fordi der er mange børn at tage hensyn til. Det er derfor vigtigt, at pædagogerne på den ene side ikke skammer børnene ud for at onanere, men på den anden side guider, hvis onanien på den ene eller anden måde skaber problemer. Det kan eksempelvis være, hvis et barn i stor udstrækning trækker sig fra børnegruppen, eller hvis barnet kommer til at ”udstille” sig selv over for andre børn, når det onanerer. Som oftest vil det dog være pædagoger og andre voksne i institutionen, der mest lægger mærke til børnenes onani og også dem, der kan have sværest ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere situationen. Hvis man vurderer, at onanien på den ene eller anden måde udgør et problem bør man - på en måde, så barnet ikke føler sig gjort forkert eller udskammet - guide det i forhold til, hvor det kan være eller i at finde på noget andet at lave (Aasland, 2015; Stevnhøj, 2014).


    Referencer:

    - Aasland, M. W. (2015). Barna og seksualiteten. Oslo: Cappelen Damm Akademisk

    - Bancroft J., Herbenick D., & Reynolds M. (2003). Masturbation as a Marker of Sexual Development: Two Studies 50 Years Apart. I: J. Bancroft, Sexual development in childhood, (p. 156-185). Bloominton, Indiana: Indiana University Press

    - Christensen, N. B & Nielsen, S. K. (1999). Børns seksualitet: barnets eller den voksnes anliggende?. Psyke & logos, 20 (2), 363-390. Stevnhøj, A. L. (2014). Må vi lege doktor?: Håndbog i børns seksualitet fra 0 til 12 år. København: FADL’s Forlag

    - Zeuthen, K. E. (2012). Børns seksualitet. Månedsskrift for almen praksis90 (4), 305-314.

  • Opgave

    Diskuter dine pædagogiske handlemuligheder og hvordan du ville agere i følgende case:

    I børnehaven Solstrålen er det blevet frokosttid. I lægger mærke til, at Pernille, mens hun spiser, sidder og gnider sig mod stolen og lader til at være lidt i sin egen verden. Du kan også se at andre af de voksne, men tilsyneladende ingen af børnene, har bemærket det.
  • Leksikon

    Barnets onani

    Allerede før fødslen har børn en seksualrefleks, hvilket kan ses ved, at drenges penis kan blive erigeret og at klitoris hos pigen kan blive hård. Omkring seks til otte måneders alderen begynder drenge at opdage deres tissemand, mens piger typisk opdager deres tissekoner lidt senere. De små børn vil langsomt blive opmærksomme på, at det er dejligt at røre ved kønsdelene. Grundet bleen vil bevidst berøring af kønsdelene ofte finde sted ved bleskift, eller når barnet bliver badet. Når barnet når toårsalderen vil mange opleve, at barnet begynder at onanere mere målrettet. Det gør sig f.eks. erfaringer med, at det kan være rart at rokke frem og tilbage på et armlæn, eller at ligge og bevæge en bamse eller pude mellem benene. Barnet er dog stadig ikke bevidst om, hvorfor dette føles rart, men bliver fra gang til gang mindet om, at det giver en rar fornemmelse i kroppen. Når barnet bliver tre-fire år begynder det ofte at onanere mere åbenlyst (Aasland, 2015; Christensen & Nielsen, 1999; Larsson, 2001; Stevnhøj, 2014).


    Referencer: 

    - Aasland, M. W. (2015). Barna og seksualiteten. Oslo: Cappelen Damm Akademisk

    - Christensen, N. B & Nielsen, S. K. (1999). Børns seksualitet: barnets eller den voksnes anliggende?. Psyke & logos, 20 (2), 363-390.

    - Larsson, I. (2001). Children and Sexuality: ”Normal” Sexual Behavior and Experiences in Childhood. Linköping Universitet: Faculty of Health Sciences

    - Stevnhøj, A. L. (2014). Må vi lege doktor?: Håndbog i børns seksualitet fra 0 til 12 år. København: FADL’s Forlag

  • Inspiration

    Indretning af daginstitutionen

    Sundhedsstyrelsen anbefaler indretning af stillerum i dagtilbud. Det kan eksempelvis være indretning af steder og rum til voldsom leg – og rolige steder og rum (Sundhedsstyrelsen, 2007).

    Samtidig med, at det dæmper støjgener, forbedrer det børns indemiljø og skaber rum for privatsfæren, hvor børn kan lege og eksperimentere uden voksenopsyn.



    Reference:

    Sundhedsstyrelsen (2007). Miljø og Sundhed for Børn og Unge: Inspirationskatalog til kommunerne.